- Business

Det er ikke til at vide, hvad den nyeste iværksætterdille bliver.

Det virker pt. som et relativt åbent marked i forhold til opstartsområder, og det – vil jeg mene – er et generelt sundhedstegn indenfor vores branche.

Men hvordan er det egentlig gået med ”gårsdagens dille”, som havde den helt store iværksætter tilstrømning for nogle år tilbage? Jeg taler naturligvis her om webshops, der sælger e-cigaretter! Er der stadig fuld gang i dampmaskinerne (så at sige), eller er der tale om røg uden brand – altså på den dårlige måde? Her følger en status quo på e-cigaretterne.

  • Øget popularitet. Ingen tvivl om, at e-cigaretterne stadig er populære – mere end for 3 år siden, hvor forudsigende sjæle så et potentielt marked. Debatten for og imod har også skabt bevidsthed omkring produktet, og selvom der stadig undersøges, i hvilket omfang e-cigs er skadelige, er der genkendelighed i dem nu.
  • Større konkurrence. Væksten har dog også skabt mere konkurrence, hvilket betyder, at de små kvalitetsshops med den unikke vinkel (”Godt til begynderen!”) som f.eks. e-ciga har fået det hårdere. Også større shops i landskabet har fået det sværere – der er først og fremmest flere om buddet, og derudover er de oppe imod de store tobaksfirmaer, der er gået ind på markedet.

  • Forbud har skiftet fokus på markedsføringen. Der blev i sin tid lagt vægt på i markedsføringen, at det var ganske sundt at bruge en e-cig. Det var det ikke (selvom alt tyder på, at det er langt sundere end almindelig rygning). Så blev der lagt vægt på, at apparaterne ikke var dækket af rygeloven. Og det er de så delvist på vej til nu. Så disse begrænsninger på markedsføringen i dag har gjort det sværere at komme igennem til køberen.

 

Med andre ord er e-cig området ikke et marked, som alle kan træde ind i og forvente at klare sig godt indenfor. Sagt med andre ord er markedet måske ved at være for konkurrencepræget til, at man tænker ”Ja, det er her, jeg vil iværksætte.”

Men måske er dette i sig selv også et sundhedstegn?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *