Kan et forbrugslån være løsningen, hvis det kniber med privatøkonomien

Selv om du sidder i spidsen for en ung og fremadstræbende startup-virksomhed, så er det ikke sikkert, at det smitter af på privatøkonomien. For oftest er der ikke plads til, at ejerne kan trække særlig meget ud til sig selv. Er et forbrugslån løsningen på hjemmefronten?

En umiddelbar succes med din nye virksomhed behøver ikke nødvendigvis at smitte af på din privatøkonomi. Har I satset hårdt i jeres nye startup eller ligger det lidt stramt med cash-flowet, er det nok vigtigere at medarbejderne får løn og underleverandørerne bliver betalt end at du selv kan trække en fyrstelig hyre ud hver måned til vin, villa og vov-hund.

Men selvom privatøkonomien halter, er det nok heller ikke nu, at du skal gå ned i din bank og bede om et lån eller en større kassekredit. I hvert fald ikke hvis det er den samme bank, der er involveret i finansieringen af din start-up virksomhed. Det kan få alarmklokkerne til at gå hos bankfolkene, der efter finanskrisen er blevet mere hysteriske end børsmæglere lige før et børskrak.

Kan et forbrugslån være løsningen

Men hvad gør du så, når der skal mad på bordet, tag over hovedet og tøj på kroppen? Ja, først og fremmest spænder du livremmen ind – og det gælder ikke bare dig, men hele husstanden. Selvom I skulle have to indtægter i husstanden, så er den ene indtægt sjældent nok til at kunne dække alle de udgifter, I har hver måned.

Brænder det ekstra meget på en måned eller to, så tænk jer om, inden panikken tvinger jer ud på det store lånemarked, der ligger online på nettet i dag. For ikke nok med at den slags lån er dyre. De er heller ikke skabt til at være redningskrans for din privatøkonomi – og vælger du alligevel at gøre det, skal du være bombesikker på, at det kun er for en kort periode. For ellers har du lukket faldlemmen op til et nærmest bundløst sort hul af forbrugslån på forbrugslån. Det er den sikre vej til Luksusfælden – selv om turen ned ikke har været særlig luksuriøs.

Optag forbrugslån med omtanke

Men forventer du – eller allerhelst ved du – at firmaet kommer til penge af mere vedvarende karakter inden for ganske få måneder, kan et forbrugslån godt være løsningen på dit personlige cash-flow issue.

Men lad være med at flyve ud og tage det første, det bedste forbrugslån du får øje på. Start med at undersøge dine muligheder og hvilke faldgrubber der er ved de forskellige lån. Det findes der faktisk sider på nettet, der skriver op f.eks. http://www.forbrugslaan.com. Her kan du få god rådgivning om de forskellige lånetyper og hvad de er gode og mindre gode til. Her finder du også en liste over de billigste låneudbydere på nettet.

Du kan også vende problematikken om. Ved du på forhånd hvor mange penge, du ønsker at låne, kan du gå ind på et site som f.eks. http://www.lån-straks.com og klikke på det beløb, du ønsker at låne. Så får du vist de lånemuligheder, der er de mest optimale til denne beløbsstørrelse og en liste over de låneudbydere, der tilbyder de mest favorable lån af den størrelse.

Så låner du med omtanke, kan et forbrugslån godt være løsningen på en midlertidig privat finanskrise.

Kategorier: Business

Skriv et svar